Når beskeden ser rigtig ud,
men formålet er at narre dig.
Falske e-mails, SMS’er og telefonopkald er blandt de mest almindelige måder, svindlere forsøger at ramme mennesker på.
Det kan ligne en besked fra banken, MitID, politiet, Skat, en pakkeleverandør, chefen, en ven eller en virksomhed, du allerede har tillid til.
Hos INDEN DU KLIKKER forklarer vi phishing, smishing og vishing i et sprog, alle kan forstå – så du lærer at stoppe op, genkende faresignalerne og reagere rigtigt, hvis noget virker forkert.
Stop op, før du klikker
Svindel virker, fordi den rammer mennesker i en travl hverdag.
- Falske e-mails
- Falske SMS’er
- Falske telefonopkald
- Falske links og login-sider
- Pres for hurtig handling
Hvad betyder phishing, smishing og vishing?
Svindlerne bruger forskellige kanaler, men målet er ofte det samme: at få dig til at handle hurtigt og udlevere noget værdifuldt.
Phishing
Phishing er falske e-mails, hvor afsenderen forsøger at få dig til at klikke på et link, åbne en fil, logge ind på en falsk side eller dele personlige oplysninger.
Smishing
Smishing er phishing via SMS. Beskeden kan handle om en pakke, betaling, MitID, banken eller en konto, der kræver hurtig handling.
Vishing
Vishing er svindel via telefonopkald, hvor svindleren udgiver sig for at være fra banken, politiet, MitID, support eller en anden troværdig afsender.
Folk bliver ikke hacket. De bliver narret.
Mange digitale svindelforsøg handler ikke om avanceret hacking. De handler om mennesker.
Svindlere bruger tidspres, autoritet, frygt og tillid til at få dig til at klikke, ringe tilbage, dele oplysninger, godkende noget med MitID eller overføre penge.
Svindlen virker, fordi den føles akut
“Din pakke kan ikke leveres.”
“Der er mistænkelige transaktioner.”
“Du skal bekræfte med MitID.”
“Klik her inden for 24 timer.”
Når en besked presser dig til at handle hurtigt, bør du stoppe op og dobbelttjekke.
Hvorfor er falske beskeder blevet sværere at opdage?
Tidligere var mange falske mails lette at gennemskue. I dag er svindelforsøg ofte mere professionelle, mere målrettede og mere troværdige.
- Korrekt dansk og professionelt sprog
- Logoer og design, der ligner rigtige virksomheder
- Falske hjemmesider, der ligner de ægte
- Afsendernavne, der ser troværdige ud
- Telefonnumre, der ser danske ud
- Links, der næsten ligner de rigtige
- Oplysninger, der virker personlige
- Kunstig intelligens kan gøre beskeder mere overbevisende
Typiske eksempler på falske beskeder
Falske beskeder kan komme i mange former. Her er nogle af de mest almindelige metoder.
1. Pakke-SMS
Du får en SMS om, at en pakke ikke kan leveres, at der mangler porto, eller at du skal betale et lille beløb.
Linket fører ofte til en falsk side, hvor du kan blive bedt om kortoplysninger, MitID eller andre personlige oplysninger.
2. Bank-svindel
Du får en besked eller et opkald fra en person, der udgiver sig for at være fra banken.
Du kan få at vide, at din konto er i fare, eller at du skal flytte penge til en “sikker konto”. En rigtig bank vil ikke bede dig om det.
3. MitID-svindel
Du får en besked om, at dit MitID er ved at udløbe, skal opdateres eller er blevet spærret.
Gå altid selv til den officielle hjemmeside eller app. Klik ikke på links i mistænkelige beskeder.
4. Falske myndigheder
Svindlere kan udgive sig for at være fra Skattestyrelsen, politiet, kommunen, Digital Post eller andre myndigheder.
De kan påstå, at du skal betale, opdatere oplysninger, logge ind eller reagere hurtigt.
5. Falsk support
Du bliver ringet op af en person, der siger, at din computer, telefon eller konto er i fare.
Personen kan bede dig installere et program, dele skærm eller give fjernadgang. Giv aldrig fjernadgang til nogen, der kontakter dig uopfordret.
6. Sociale medier
Svindlere kan sende beskeder via Messenger, Instagram, Facebook, LinkedIn eller andre sociale medier.
Det kan være en falsk konkurrence, en besked fra en “ven”, en falsk profil, et link til en video eller en besked om, at din konto bliver lukket.
Typiske faresignaler
Et enkelt tegn betyder ikke nødvendigvis svindel. Men hvis noget føles forkert, skal du stoppe op.
- Beskeden skaber tidspres
- Der trues med lukning, bøde eller spærring
- Der loves penge, præmier eller store besparelser
- Du bliver bedt om at klikke på et link
- Du bliver bedt om at åbne en vedhæftet fil
- Du bliver bedt om at indtaste kortoplysninger
- Du bliver bedt om at godkende noget med MitID
- Du bliver bedt om at overføre penge
- Du bliver bedt om at installere software eller dele skærm
- Beskeden kommer fra en afsender, du ikke forventede
- Linket eller mailadressen næsten ligner det rigtige
- Tonen virker usædvanlig for afsenderen
- Du bliver bedt om at holde noget hemmeligt
- Du bliver presset til at handle uden at tale med andre
Hvad skal du gøre, før du klikker?
Brug en enkel regel: Stop op. Tjek afsenderen. Tjek linket. Spørg.
Stop op
Svindlere vil gerne have dig til at handle hurtigt. En ægte besked tåler, at du undersøger den.
Tjek afsenderen
Kig på den faktiske e-mailadresse, ikke kun navnet. Vær opmærksom på, at numre og afsendernavne kan misbruges.
Tjek linket
Klik ikke direkte på links i mistænkelige beskeder. Gå selv til den officielle hjemmeside eller app.
Ring tilbage
Ring tilbage på et kendt nummer, du selv finder på den officielle hjemmeside. Brug ikke nummeret i den mistænkelige besked.
Spørg nogen
Tal med en kollega, ven, familie, IT-ansvarlig eller en anden, du stoler på.
Del aldrig disse oplysninger
Du bør aldrig dele følsomme oplysninger via et link i en mail eller SMS – eller med en person, der ringer uopfordret.
Reagér hurtigt – det er ikke flovt at blive snydt
Har du klikket på et link, åbnet en fil, delt oplysninger, godkendt noget med MitID eller talt med en svindler?
Så er det vigtigt at handle hurtigt, stoppe kontakten, gemme dokumentation og få hjælp til næste skridt.
Gør dette med det samme
-
1
Stop kontakten
Svar ikke på flere beskeder, og følg ikke flere instruktioner fra personen. -
2
Kontakt banken
Hvis du har delt kortoplysninger, netbankoplysninger eller overført penge, skal du kontakte banken hurtigst muligt. -
3
Spær kort eller MitID
Hvis der er risiko for misbrug, skal betalingskort eller MitID spærres hurtigt. -
4
Skift adgangskoder
Hvis du har indtastet loginoplysninger, skal adgangskoden ændres fra en sikker enhed. -
5
Gem dokumentation
Gem e-mails, SMS’er, telefonnumre, links, skærmbilleder og oplysninger om, hvad der er sket. -
6
Sig det højt
Fortæl det til nogen. Jo hurtigere du reagerer, jo større er chancen for at begrænse skaden.
Falske beskeder i virksomheder
I virksomheder kan falske mails, SMS’er og opkald føre til økonomisk tab, datalæk eller adgang til interne systemer.
Det kan ramme økonomiafdelingen, HR, kundeservice, receptionen, ledelsen, IT og medarbejdere, der håndterer fakturaer eller betalinger.
- Lav klare regler for betalinger
- Bekræft ændrede kontooplysninger via en anden kanal
- Gør det nemt at rapportere falske mails
- Træn medarbejdere i svindelmetoder
Falske beskeder i foreninger
Foreninger kan også blive ramt. En kasserer kan få en falsk mail fra “formanden”, eller en frivillig kan blive narret til at dele adgang til mail, Facebook eller dokumenter.
Fordi foreninger ofte bygger på tillid og frivillighed, er enkle aftaler vigtige.
- Aftal hvem der må godkende betalinger
- Brug 2-faktor-login på mail og sociale medier
- Begræns adgang til vigtige konti
- Aftal hvem der kontaktes ved mistanke
Et foredrag om phishing, smishing og vishing
INDEN DU KLIKKER holder foredrag om falske e-mails, SMS’er, telefonopkald og digital svindel i hverdagen.
Foredraget kan tilpasses virksomheder, foreninger, private grupper og seniorarrangementer, hvor deltagerne ønsker at blive bedre til at genkende svindel, før skaden sker.
Målet er ikke at gøre folk bange for mail, SMS eller telefonopkald. Målet er at gøre dem bedre til at stoppe op, stille spørgsmål og reagere rigtigt.
Foredraget gennemgår blandt andet
- Hvad phishing, smishing og vishing betyder
- Hvordan falske beskeder og opkald typisk fungerer
- Hvorfor mennesker bliver narret
- Hvilke faresignaler man skal reagere på
- Hvordan man tjekker links, afsendere og telefonopkald
- Hvad man aldrig bør dele
- Hvad man skal gøre, hvis man allerede har klikket
Stop op. Tjek afsenderen. Tjek linket.
Ring tilbage på et kendt nummer. Spørg én gang for meget. Et øjebliks omtanke kan gøre en stor forskel.
Husk at tænke dig om – INDEN DU KLIKKER