Falske e-mails, SMS’er og telefonopkald
(Phishing, Smishing, Vishing)
Hvad er Phishing?
Phishing er en teknik til at tilegne sig følsomme data, såsom MitID brugernavn, adgangskoder og kortinformationer. Disse oplysninger kan udnyttes til at få adgang til netbank eller dine kort, eller anvendes til identitetstyveri.
Ofre kan blive kontaktet via e-mail, telefon eller sms – eller de kan blive lokket til at afgive oplysninger via falske hjemmesider. I visse tilfælde har svindlere anvendt søgeoptimering for at få deres hjemmesider til at fremstå øverst i søgeresultaterne.
Hvad er SMS-phishing (smishing)
Smishing er en metode, hvor nogen lokker dig til at afgive følsomme oplysninger via sms. Beskeden opfordrer dig typisk til at klikke på et link eller ringe til et nummer for at “bekræfte”, “opdatere” eller “aktivere” din konto. Men – linket leder faktisk til en hjemmeside, der indsamler information, og telefonnummeret forbinder direkte til svindlerne, der udgiver sig for at være fra banken eller en legitim virksomhed.
Hvad er Voice-phishing (vishing)
Vishing er en teknik, hvor en person forsøger at lokke dig til at dele følsomme oplysninger via telefonopkald. Du kan få et opkald fra en person, der foregiver at være en repræsentant for din bank, politiet eller en anden velkendt institution eller virksomhed. Denne person vil ofte virke venlig og professionel og vil sandsynligvis informere dig om en hændelse, der kræver, at du bruger dit MitID. Et eksempel kunne være, at “en mistænkelig transaktion er blevet opdaget på din konto, og du skal godkende eller udføre en handling for at annullere betalingen”.
Gode råd INDEN DU KLIKKER:
- Vær altid på vagt, når du klikker på links eller åbner vedhæftede filer i SMS’er eller e-mails.
- Del aldrig dine adgangskoder, MitID- eller kortoplysninger med nogen – uanset hvem de hævder at være.
- Hvis du modtager en mistænkelig e-mail eller sms, skal du: – Kontrollere afsenderens e-mailadresse og telefonnummer – Spørge dig selv; forventede jeg at modtage denne besked/anmodning? – Kontrollere linket i e-mailen ved at holde markøren over det uden at klikke. På den måde kan du se, hvilken side linket fører til.
- Hvis du bliver kontaktet af en person, der beder om følsomme oplysninger, skal du lægge røret på og tage kontakt via officielle kanaler, såsom kundeservice.
- Husk altid at tænk dig om INDEN DU KLIKKER, når du modtager e-mails, SMS fra ukendte og kendte kilder, og klik aldrig på mistænkelige links eller vedhæftede filer.
Er du interesseret i at høre mere, eller vil du gerne have et foredrag om Falske e-mails, SMS’er og telefonopkald
(Phishing, Smishing, Vishing) eller har du et spørgsmål?
Så skriv til os. HUSK gode råd og service er gratis hos os.
Nogle grunde til, at du skal vælge os
-
Konkurrencedygtig pris
-
24/7 Services
-
Vi skræddersyer dit kursus