Phishing
Phishing er en metode, hvor en afsender ved hjælp af en e-mail eller en SMS forsøger at lokke fortrolig information ud af brugerne. E-mailen eller SMS’en bliver sendt fra en falsk afsender og ser ud til at være fra en myndighed som fx SKAT eller din bank. Tanken er, at du skal indtaste de fortrolige informationer, fx dankortoplysninger, cpr-nummer eller lign. på en hjemmeside, der ligner SKATs eller bankens. Senere vil afsenderen bruge oplysningerne til fx at overføre penge fra din bankkonto.
En anden phishingmetode er at lokke brugerne til at klikke på et link til en hjemmeside. Når man kommer ind på hjemmesiden, bliver der lagt et program på din computer, der kan aflure fortrolige oplysninger.
En anden phishingmetode er at lokke brugerne til at klikke på et link til en hjemmeside. Når man kommer ind på hjemmesiden, bliver der lagt et program på din computer, der kan aflure fortrolige oplysninger.
Malware
Malware er en fællesbetegnelse for skadelige programmer, som er blevet installeret på din computer, ofte uden at du har givet tilladelse til det.
Du kan få malware, hvis du er kommet til at klikke på et ukendt link i en mail, har downloadet et ukendt program eller har åbnet en fil fra et inficeret USB-stik.
Bagmændene til malware kan have forskellige formål. Nogle typer malware udspionerer din adfærd, og kan på den måde opsnappe oplysninger om din bankkonto, kreditkort eller andre oplysninger som kan udnyttes.
Andre overtager dele af din computer og bruger den til at udsende spam. I særligt slemme tilfælde bruges et malware-program til at kidnappe dine filer og kræve en løsesum for, at du får adgang til dem igen.
Du kan få malware, hvis du er kommet til at klikke på et ukendt link i en mail, har downloadet et ukendt program eller har åbnet en fil fra et inficeret USB-stik.
Bagmændene til malware kan have forskellige formål. Nogle typer malware udspionerer din adfærd, og kan på den måde opsnappe oplysninger om din bankkonto, kreditkort eller andre oplysninger som kan udnyttes.
Andre overtager dele af din computer og bruger den til at udsende spam. I særligt slemme tilfælde bruges et malware-program til at kidnappe dine filer og kræve en løsesum for, at du får adgang til dem igen.
Ransomware
Ransomware er en skadelig type software, der angriber din computer ved at låse dine billeder, videoer eller andre dokumenter.
Skadelig software kan du få, hvis du uopmærksomt klikker på et ondsindet link på nettet eller i en mail. Ondsindede links kan forekomme i e-mails, der ser ud til at være fra offentlige myndigheder eller virksomheder, men som kan være maskerede forsøg på at få dig til at gå i fælden.
Rammes du af den skadelige software, bliver du nægtet adgang til dine filer eller forhindret i at starte din computer. Først når den skyldige hacker giver dig lov, og lov får du typisk kun ved at betale en løsesum, får du adgang til dine filer eller computer igen. Bagmændene sidder nemlig tilbage med den kode, som kan låse krypteringen op.
Løsesumskravet mod privatpersoner varierer fra 7.000 til 14.000 kroner, viser en undersøgelse fra IBM fra 2016.
Skadelig software kan du få, hvis du uopmærksomt klikker på et ondsindet link på nettet eller i en mail. Ondsindede links kan forekomme i e-mails, der ser ud til at være fra offentlige myndigheder eller virksomheder, men som kan være maskerede forsøg på at få dig til at gå i fælden.
Rammes du af den skadelige software, bliver du nægtet adgang til dine filer eller forhindret i at starte din computer. Først når den skyldige hacker giver dig lov, og lov får du typisk kun ved at betale en løsesum, får du adgang til dine filer eller computer igen. Bagmændene sidder nemlig tilbage med den kode, som kan låse krypteringen op.
Løsesumskravet mod privatpersoner varierer fra 7.000 til 14.000 kroner, viser en undersøgelse fra IBM fra 2016.
CEO Fraud
CEO-fraud eller BEC (Business Email Comprimise), som er et mere korrekt udtryk.
Svindlen handler om enten:
- falske fakturaer sendt til økonomiansvarlige eller bogholdere
- falske e-mails sendt til økonomiansvarlige eller bogholdere, der foregiver at komme fra en chef eller en kollega, med besked om at overføre et specifikt beløb til en nærmere anført konto.
Svindlerne forsøger dermed at snyde virksomhederne til at overføre beløb på et falskt grundlag, og desværre har de alt for ofte held med det. Mange af de sendte mails og fakturaer er lavet særdeles professionelt, og ved første øjekast er der umiddelbart ikke noget mistænkeligt ved dem. Ved nærmere eftersyn viser der sig dog forskellige tegn på, at mailen eller fakturaen ikke er ægte.
Hvis det er en faktura, er det naturligvis vigtigt først og fremmest at få konstateret, om det er en vare, man overhovedet har bestilt. Er det i stedet en mail, der beder dig om at overføre penge, og man tror den er fra en chef eller kollega, er der et par ting, man kan gøre for hurtigt at opdage, hvis det er en fælde. Fælles for begge former for svindel er, at når man først har overført/indbetalt penge, er de meget svære at tilbageføre, også selvom man opdager det hurtigt. Men med en smule indbygget skepsis og opmærksomhed, kan man opdage og afværge de fleste angreb.